Fra åben pejs til gaspejs

Har du en gammel brændeovn eller pejs, men kunne du godt tænke dig en gaspejs i stedet? Så læs med her om hvordan vi kan lave en eksisterende åben pejs eller lignende om til en gaspejs.

I den følgende sag havde vi en kunde som havde en åben muret pejs. Faktisk havde vi 2 kunder i samme område med lignende pejse, som begge købte en Clear 75 RS.

Som vist på billederne nedenfor valgte vi at rive mursten ned, sådan at pejsen kunne blive placeret og man kunne trække rør. Efterfølgende har montøren bygget en kasse omkring pejsen af nogle plader (skamotec). Uden på disse plader har vi så lavet murstenslook. Dette er super praktisk, da det er meget krævende at lave en gaspejs med rigtige mursten omkring. Dette ville have krævet en form for bærende ramme, da pejsen ikke kan klare vægten fra mursten direkte ovenpå glasset. Derudover er pladerne nemme at arbejde med, lette og kan holde til varmen.

På billederne kan du se hvordan vi ombyggede pejsene fra de 2 sager.

Ombygning af kakkelovn til gaspejs

Hos Gaspejsebutikken er vi specialister i ombygning af eksisterende pejse og kakkelovne. God kundeservice betyder alt for os og derfor siger vi aldrig nej til en udfordring! I dette indlæg kan du læse om en sag hvor vi byggede en gaspejs ind i en gammel kakkelovn.

Vi havde en kunde som havde en flot kakkelovn som de i sin tid har pillet ned i Sverige og taget med til Danmark for at få muret den op i deres hjem. Den har så haft drillet vores kunde, og ikke brændt pænt som den var. Derfor blev de henvist til os.

Vores montør besøgte kunden for at se kakkelovnen. Kunne den overhovedet skilles ad, og hvordan kunne vi i det hele taget finde en god løsning.
Vi lavede et tilbud på en Clear 40.

Da vi skulle montere gaspejsen, måtte vi forsigtigt bryde kaklerne ned på forsiden og tømme den for indmad. Derefter skulle vi finde en måde at få gaspejsen ind i kakkelovnen uden at støde på de gamle fine kakler undervejs.

Lasse vores montør fandt på at lave en form for en hejs, så man forsigtigt kunne hejse gaspejsen ned igennem kakkelovnen (se 4. billede). Derefter blev det balancerede aftræk lavet med en flex slange op igennem skorstenen og afsluttet på toppen af skorstenen med en hat.

Så var gaspejsen klar til at blive lukket igen. Kaklerne i toppen af pejsen blev monteret igen, og der blev sat en rist i siden af ovnen, så man kunne få adgang til målestudsen på aftrækket.
Rundt om selve glasset på gaspejsen, blev kaklerne skåret til så de passede rundt om pejsen.

Kunden blev rigtig glad for resultatet, og det var vi bestemt også! Nu har de en super fin kakkelovn som der brænder fint og uden problemer.