Sådan bygger du kasse om din gaspejs

Vi får ofte spørgsmål omkring montering af gaspejs. Mange af disse spørgsmål drejer sig om hvordan man bygger kassen omkring pejsen, hvilket materiale det skal være i osv.
Der er mange måder at lave kassen omkring gaspejsen, og massere af forskellige materialer som i princippet sagtens kunne klare varmen. Vi har dog erfaret at én specifik løsning er den absolut nemmeste at arbejde med og den giver mange muligheder for det endelige look. Den løsning vi bruger er et materiale som hedder Skamotec (kalciumsilikat). Disse plader er gode at bygge af, lette at arbejde med, og kan klare varmen. Du kan købe pladerne her

Det er vigtigt når man bygger kassen omkring gaspejsen, at man netop bygger den omkring og ikke prøver at bygge den før pejsen bliver installeret. Dette sikre at man undgår komplikationer med at få plads til pejsen mm.

Her kan ses nogle billeder som viser opbygning af kasse.

Sådan gør du!

Når du skal bygge kassen, starter du ud med at placere gaspejsen. Enten på gulvet eller hvis pejsen skal stå lidt højere, kan du klodse den op på nogle sten eller andet (se billede 4). Når gaspejsen så er placeret korrekt så monteres rørene. Så skal kassen bygges. Som du kan se på flere af billederne starter vi med at lave en form for “kant” både på gulv og loft. Disse kaner/rammer bruger vi efterfølgende til at sætte pladerne fast til. Se de første 3 billeder. Her kan man tydeligt se hvordan kassen bygges om omkring pejsen, ved at montere pladerne på hjælpe “kanterne”.

Når kassen er bygget færdigt og du skal til at spartle og male, er det vigtigt at du først og fremmest fugte pladerne. Vi bruger som regel en rulle eller en pensel til dette. Herefter kan du spartle og male.

Installation af gaspejs

Gaspejse har et aftræk der skal trækkes ud i det fri. Det er et dobbelt rør der bruges til installation af gaspejs. Det yderste rør bruger gaspejsen til at trække frisk luft ind til forbrændingen, det inderste rør bruger gaspejsen til at smide afbrændte gasser ud. Det kaldes et balanceret aftræk.

  • Aftrækket kan trækkes lige op og ud igennem taget
  • Det kan trækkes op og ud gennem facaden
  • Det kan trækkes op i gennem en eksisterende skorsten
  • Der kan også være andre muligheder for træk af aftræk, men her skal producenten med ind over for at sige ok. Alt efter hvilken størrelse gaspejs man vælger, er størrelsen på aftrækket Ø100/150 eller Ø130/200

Balanceret aftræk - Gaspejs

På aftrækket skal der være placeret en målestuds, hvor der kan laves en røggastest. Den kan placeres på forskellig vis. Hvis gaspejsen placeres i en eksisterende pejs, kan den måske sættes bag den eksisterende renselem. Alternativt skal den placeres så der er let adgang til den.

Ved alm. montage skal der også være adgang til målestuds. Den sættes typisk oppe under loftet med adgang igennem en rist, enten i fronten af kassen eller i siden af kassen.

Vi ligger lager med stort set alle rør til et balanceret aftræk, så står du og mangler et rør eller et helt, aftræk til en gaspejs, så bestil det her.

Når pejsen er placeret hvor den skal være, skal den pakkes ind. Det skal gøres i materiale der IKKE er brandbart. Vi bruger Skamotec plader (kalciumcillikat). De skal ikke bruge en stålkonstruktion til opbygning. De skrues sammen med karmskruer. Se evt. video på YouTube, hvordan du gør. De er lette at bearbejde og vejer ikke så meget.

Andre materialer kan også bruges:

  • Gasbeton
  • Skamotec 225
  • Mursten (pejsen kan dog ikke bære vægten af en stenvæg så væggen skal bære sig selv)

I konstruktionen skal der nede være adgang til pejsens teknik, herunder gashane og prøvestuds. Teknikken kan på vores pejse fra Ortal Heat flyttet ca. 1 meter fra midten af pejsen og ud til en af siderne, alt efter hvilken side du helst vil placere en lem/rist i. Vi benytter os af en inspektionslem på størrelse med A4, andre muligheder kan sagtens bruges.Der må ikke isoleres omkring pejsen. Afstand til brandbart er min. 50 cm.