Du er måske allerede nået til den konklusion, at du skal have en gaspejs. Men skal det være en indendørs gaspejs, eller en udendørs gaspejs? Og hvordan er det så lige med størrelsen, og der er jo også så mange forskellige typer af gaspejse.
Her kan du læse meget mere om nogle af de tanker du bør have når du skal vælge din gaspejs.
Du bør overveje følgende, inden du vælger gaspejs:
- Størrelsen på det område/areal gaspejsen skal benyttes i
- Hvordan omgivelserne er omkring gaspejsen, så designet og modellen passer ind
- Hvilken gastype du har adgang til
- Formålet med gaspejsen
Det er vigtigt at du får valgt en gaspejs der passer lige nøjagtig til din bolig og dine behov.

Hvad er formålet med din nye gaspejs?
For at du kan vælge den rigtige gaspejs, skal du være sikker på hvad formålet med pejsen er?
- Er det at varme din bolig op?
- Er det for hyggens skyld?
- Eller er det fordi den skal bruges som en del af indretning, det vil sige for udseendets skyld?
Gaspejs som varmekilde
Hvis din indendørs gaspejs skal være en af dine primære varmekilder, så er det vigtigt at tænke på størrelsen på din gaspejs. En hovedregel vi bruger her i butikken er, at for 1 kW kan du varme ca. 10 kvm. Så udfra dette kan du finde ud af hvilken gaspejs der passer bedst til din stue, køkken eller soveværelse. Lad os sige at gaspejsen skal være i din stue, og at den er 30 kvm, så skal pejsen ikke være for stor, da der så er en risiko for at der kan blive meget varmt. Dog skal man huske, at med en gaspejs kan man justere varmen og nemt slukke pejsen når der er blevet den ønskede temperatur. Man kan opdele gaspejsene i disse kategorier (baseret på naturgas):
- 6 kW – Gaspejse på 40-75 cm.
- 6,8 kW – Gaspejse på 110-130 cm.
- 9,1 kW – Gaspejse på 150-170 cm.
- 10,8 kW – Gaspejse på 200-250 cm.
De ovenstående kategorier er baseret på at du har naturgas, og at pejsen er med 1 brænder. Hvis gaspejsen skal brænde på flaskegas kan man trække ca 1-1,5 fra de ovenstående kW. Hvis gaspejsen har 2 step brænder kan man lægge ca 0,5-1 kW ekstra på.
Gaspejs for hyggen
Du synes bare det er super hyggeligt at sidde foran pejsen og se flammerne danse rundt.
Hvis dette er tilfældet, anbefaler vi at tage et kig på hvilke brændelook du synes er pænest, og måske også hvilken størrelse pejs du synes der brænder pænest. Det er sådan at jo bredere pejsen er jo lavere er flammerne, da trykket på gassen er den samme uanset størrelsen på gaspejsen. Man kan sammenligne det lidt med en haveslange. Der er altid samme tryk på vandet, men strålen er hårde hvis den er lille, hvorimod hvis man spreder strålen bliver det en mere blød stråle.
Hvis du er en som synes brændet skal være så realistisk som muligt er det modeller som har logburner stil du skal kigge efter. Denne type har et brændelook som ligner lidt et spejderbål, det vil sige at brændet står mere op, i stedet for at ligge på bunden af gaspejsen. Hos Gaspejsebutikken har vi et par forskellige modeller med dette brændelook, du kan se sådan en pejs brænde her. Udover vores Lenga modeller, kan man også få Clear 75×65 & Clear 75H TS & Tali med logburner stilen. Vi anbefaler folk som har pejsen af denne grund, at de tager et kig forbi vores showroom og ser hvordan de forskellige pejse brænder.
Gaspejs som en del af indretningen
Skal din gaspejs for eksempel bruges som skillevæg, er der nogle forskellige modeller der kan bruges. Der er blandt andet tunnel pejse, som er en rigtig flot måde at indrette med en skillevæg, da man kan se pejsen fra begge sider. Denne gaspejs kan bruges i mellem to forskellige rum. Find inspiration til tunnelpejse her.
En anden type gaspejs som også kan bruges som skillevæg i et rum er det som vi kalder en space creator. Denne type gaspejs er en god måde at dele et rum op, da det pynter uden at det behøver at gå helt til loft. Samtidig kan man se pejsen fra hele tre sider, hvilket gør den flot og hyggelig fra alle vinkler.
Andre overvejelser
Når du har fundet ud af hvad formålet med din gaspejs er, og derfor har fundet ud af hvilken type og hvilken størrelse pejsen skal være, er der også nogle andre overvejelser som er nødvendige.
Det første som er en god idé at blive enig med sig selv om, er hvor mange sider glas din indendørs gaspejs skal have. En gaspejs kan fås med helt op til 5 sider glas. Du tænker måske hvordan kan den have fem sider? Det kan den heller ikke, men man kan få med 5 stykker glas. Se her. Du kan selvfølgelig også få med 1,2,3 eller 4 sider glas. En ting som du kan tage med i overvejelserne er hvorfra du oftest vil sidde og se pejsen, og om det kræver at der måske er glas på 2 sider, da du ellers ikke vil kunne se flammerne. Det er god idé at tage sig en snak med sælger, og eventuelt få et besøg hvor man får lidt vejledning omkring hvad der er smartest.
En anden vigtig ting er at kigge på linjerne i dit hjem, det kan for eksempel være skabslåger, vinduer, bordplader mm. Hvis man laver gaspejsen så den ikke følger disse linjer, kan man risikere at det forstyrrer øjet, og at det derfor ikke bliver pænt at kigge på.
Højden på pejsen er også en ting som kan være vigtig at have med i tankerne. Du skal tænke på hvor høje dine møbler er og hvor gaspejsen er placeret. Man skal aldrig kigge op i en pejs, men derimod helst se en smule ned. Så hvis din gaspejs skal ses fra stuen er det vigtigt at den ikke sidder for højt oppe, da en sofa eller lignende som regel er forholdsvis lav. Hvis den derimod skal ses fra køkkenet eller spisestuen er det en god idé at den er lidt højere, så man ikke skal se for meget ned.
Vi håber at dette fik dig dét tættere på at vælge den helt rigtige gaspejs til dine behov.